Danske Bedemænd certificering

Vi blev certificeret den 17. januar 2014

Bedemændene, Anne-Berit Vester og Lene Smedegaard, har sammen med indehaverne Ella Sinding og Simon Møller Simonsen, lagt et stort arbejde i at sikre at kvaliteten i bedemandsarbejdet fortsat vil være af meget høj standard.

En stor del af det at vælge en bedemand er, at man føler sig tryg ved at overlade ham eller hende det praktiske arbejde i forbindelse med et dødsfald samt planlægningen af en begravelse eller bisættelse. Hos Bedemanden Tørring – Uldum og omegn har vi dokumentation for, at vi udfører et stykke arbejde i høj kvalitet; vores tilbagemeldinger fra pårørende og familier, der har brugt os, ligger på 4,9 ud af 5 mulige, og det er vi naturligvis meget stolte af.


1. Hvor tilfredse har I været med det arbejde, bedemanden har udført?

Gennemsnit 4,9

 

2. Hvor tilfredse har I været med bedemandens information og vejledning om priser ?

Gennemsnit 4,9

Vi har også spurgt om man vil anbefale os til andre og hertil svarer 97,6 % Ja.

 

Kvalitetskontrollen er afgørende for, at vi fortsat kan være certificeret og leve op til de krav og forventninger, man har til os som bedemænd. Det er derfor af stor betydning, at det lille spørgeskema på vores hjemmeside udfyldes og sendes til os.

Spørgeskemaerne bør altid kunne give et retvisende billede af den service, man som kunde har fået hos os.

Tilbagemeldingerne er med til at sikre, at andre pårørende også i fremtiden vil kunne få den betjening og vejledning, man som pårørende forventer at modtage.

Hvad betyder en ISO9001 certificeret bedemand det for dig?

Derudover er vi ISO 9001 certificerede bedemænd, hvilket er en ekstra sikkerhed for dig om, at alting går rigtigt for sig, og at vi lever op til branchens høje etiske krav.

En certificering omfatter flere ting, men kort fortalt er det din sikkerhed for, at vi overholder de etiske retningslinjer samt giver god og dækkende vejledning. Her ser du, hvad du kan være sikker på, når du bruger Bedemanden Tørring – Uldum og omegn som din bedemand:

  • Vi er uddannede bedemænd
  • Vi leverer høj kvalitet i alle vores ydelser
  • Vi bliver kvalitetskontrolleret løbende af familier og pårørende, der har brugt os
  • Vi følger bedemandsbranchens etiske regelsæt til punkt og prikke
  • Vores vejledning er faglig korrekt
  • Vi overholder alle aftaler, både når det gælder ydelser og prisramme

Det anbefales af Forbrugerrådet TÆNK, at du kun bruger ISO-certificerede bedemænd. Her kan du læse mere om hvorfor.