Blomster

Der er mange praktiske ting, der skal tænkes på i forbindelse med en begravelse eller bisættelse. Hos Bedemanden Tørring - Uldum og omegn hjælper vi dig med hele eller dele af processen, herunder bestilling af blomster til højtideligheden. Vi lægger vægt på at du selv vælger en blomsterhandler, du har tillid til.

Du bestemmer naturligvis selv, hvordan kistepynten/blomsterpynten skal se ud – og hvis du mangler inspiration, har vi billedmateriale, du kan kigge i og lade dig inspirere af. Vi kan også hjælpe med at bestille bårebuketter, blomsterdekorationer og/eller kranse fra den nærmeste familie samt hjælpe med at formulere teksten på kransenes bånd.

Øvrige pårørende har mulighed for at bestille blomster enten direkte hos en blomsterhandler efter eget valg eller via afdødes personlige mindeside. Her er det også muligt at sende en kondolencehilsen, tænde et lys eller skrive om et specifik minde.

Blomsterne fra højtideligheden placeres typisk på gravstedet af kirkens eller kapellets personale, når højtideligheden er slut. Hvis gravstedet ligger et stykke væk fra stedet for højtideligheden, kan vi imidlertid stå for transporten af blomsterne. Dette kræver blot, at vi aftaler det på forhånd.

Blomster